Klubmesterskabet 2021 – Snart halvvejs

Klubmesterskabet er nu ved at være halvvejs igennem, men det er endnu for tidligt at udpege vinderne af de 3 grupper.

GRUPPE 1

Efter 3 runder har favoritten Ole Bøgh Larsen med 37 klubmesterskaber bag sig, lagt sig i front med maksimumpoint. Forfølgerne Lasse Henningsen og Dennis Jørgensen tog remis i 3. runde efter 23. træk og ligger nu begge på 2½ point. Ole møder Dennis i runde 7 og Lasse i runde 8 så der er udsigt til en spændende afslutning i topgruppen.

Der har været en del afbud i de enkelte runder og desværre har Michael Mæchel måtte trække sig fra turneringen efter store smerter i ryggen. Vi håber at have “Mælle” klar til holdkampene der er planlagt til at starte i slutningen af oktober.

Se stillingen her

 

GRUPPE 2

Rating forskellen på højst og lavest er på 147 point. Alle partierne er indtil videre afviklet som planlagt og der er ingen med maksimum. Hvilket også bevidner der er tale om en jævnbyrdig gruppe. Leo Nielsen, René Weichel og Jacob Krog ligger på en delt førsteplads efter de 3 første runder. Leo har startet med gruppens laveste rating, men ligger forrest med bedste korrektion. Han fortsætter den gode stil efter gruppe sejr i sommerens weekendturnering på Konventum.

Se stillingen her

 

GRUPPE 3

I gruppe 3 er også enkelte partier der mangler at blive afviklet. På delt førsteplads finder vi Svenn Jensen og Bent Rasmussen – begge med maksimum point 3/3. I gruppen finder vi også juniorenes klubmester Cornelius Lundh, der spiller med i sin første skakturnering med langtidsskak. Han har dog sit første point til gode, men det skal nok komme. Dejligt at se juniorerne udvikle sig og han føler sig taget godt imod af alle.

Se stillingen her

René Weichel
Share
This