Helsingør Skakklub modtager 10.000 kr.

Det var en glad bestyrelse der i går modtog 10.000 kr. fra Spar Nord Fonden, der uddelte ekstra 10 x 10.000 kr. til kultur- & foreningslivet i Helsingør Kommune. Gavekortet blev overrakt af Filialdirektør Piet Petersen fra Spar Nord Helsingør sammen med deltagere fra dommerkomiteen.

Tak til Spar Nord Fonden og dommerkomiteen for at kigge positivt på vores ansøgning.  Beløbet er øremærket til forbedring af klubbens materialer, der blandt andet understøtter børn og unge der gerne vil blive bedre til at spille skak.

 

Hvad skal pengene gå til?

Vi havde søgt donationen med henblik på indkøb af flere Live skakbrædder. Formålet med brædderne er blandt andet at give juniorerne et værktøj til at blive bedre. Vi kan med livebrædderne gemme juniorernes partier (ofte svært i hurtigskak) og vi kan bagefter gennemgå partierne. Derved vil den enkelte juniorspiller bliver mere bevidst om sit spil og forbedringsmuligheder.

Helt nøjagtigt har vi søgt midler til to ekstra brædder, da det stort set passer med beløbet på 10.000 kr. Vi kommer derved op på at have 6 live brædder i klubben. Det betyder at vi stadig er lidt fra målet med de ønskede 8 til at dække holdkampe, turneringer og top to grupperne i Kronborg Chess Open.

 

Live Skak

Vi transmitterer løbende partier fra vores turneringer herunder Klubmesterskabet, Helsingør Bymesterskab og senest Skakturneringen Hamlet Hurtig.  Næste turnering som bliver transmitteret er Helsingør Lynmesterskab 2021 der afholdes den 2. december som er klubbens fødselsdag. I år fylder klubben 97 år. Det er stadig muligt at tilmelde sig Lynmesterskabet hvis du endnu ikke har fået det gjort.

René Weichel
Share
This