JUNIORSKAK KM 2019
Årets klubmester blev Albert Sylvest som vinder af gruppe 1. Gruppe 2 blev vundet af Noah Bang-Jørgensen i en tæt kamp.
TAB - VIND ELLER REMIS
Et skakparti kan ende med du vinder, taber eller spiller remis. Ved remis får hver spiller ½ point og hvis du vinder et helt point.
HVER TIRSDAG 18-19
Vi spiller juniorskak hver tirsdag i junior-/ungdomsafdelingen. Vi følger skolerne i Helsingør Kommunes feriekalender, så det er let at huske.
DET MED TIDEN
Vi spiller med tid når vi spiller turneringer. Typisk er betænkningstiden 5 – 10 eller 20 minutter til hver spiller.
DET SKAL VÆRE SJOVT
Det gælder om at finde glæden ved at spille skak og derigennem bliver vi bedre. Vi varierer derfor undervisningen hver uge så det ikke bliver for ensformigt.
SÅ GOD ER DU
Når du spiller med i turneringen vil du kunne se din styrke som skakspiller. Du får tildelt et ratingtal typisk 1000 point til at begynde med.
GULD, SØLV & BRONZE
En af de elementer vi træner er guld, sølv og bronce springeren, der giver god træning i simple slutspil. Du får emblem, mærke og diplom når du færdig med et hæfte.
KONTAKT JUNIORLEDER
René Fabricius Weichel |rene@hskak.dk |  M: 29 200 457

Nye juniorskak medlemmer får et gratis skakbræt

Meld dig ind i Helsingør Skakklub som junior- eller ungdomsspiller og få et gratis skakbræt med brikker til en værdi af 250 kr. Tilbuddet gælder resten af året, når du melder dig ind i juniorskak i Helsingør Skakklub.
Er du i alderen fra 6 – 14 år og har lyst til at spille juniorskak, så kig forbi klubben. Vi er startet op i nye lokaler på Skolen i bymidten, (Afdeling Byskolen), Marienlyst Allé 2, Bygn. 11, 2. sal, 3000 Helsingør. Vi spiller hver tirsdag kl. 18.00 – 19.00. Hvis du melder dig ind her i år, vil du modtage et gratis turneringsskakbræt med tilhørende brikker.

Juniorskak
Det kan være du har spillet skoleskak, spillet skak med dine venner, prøvet det i SFO, klub, spillet med bedsteforældre eller bare gerne vil lære at spille skak. Så er du mere en velkommen til at kigge forbi klubben om tirsdagen.

 

Bedre til matematik

Skak har positiv indflydelse på faglige, sociale og personlige kompetencer. Forskning fra flere lande har bl.a. vist, at skak styrker børn og unges læse- og sprogforståelse, koncentration, problemløsning, uddannelsesmuligheder samt kritisk og kreativ tænkning.
Der er lavet en dansk undersøgelse SKAK+MAT® hvor 5 århusianske skoler med i alt 31 klasser og knap 500 elever var involveret i projektet. Børnene der var med i undersøgelsen klarede sig markant bedre i matematik uanset niveau inden starten.

 

Lavt kontingent

Prisen for juniormedlemskabet er kun 250 kr. pr. halvår og resten af 2020, får du et gratis skakbræt, når du melder dig ind.

 

Ungdomsskakspillere

Er du i alderen 15-20 år betegnes du som ungdomsspiller, hvor kontingentet er 350 kr. pr. halvår. Du kan også melde dig ind i klubben og få selvfølgelig også et gratis skakbræt med brikker til en værdi af 250 kr. Ungdomsspillere er også velkomne til at spille sammen med seniorerne fra kl. 19.00. Dette er inklusiv i kontingentet.

Helsingør JuniorSkak på Chess Kid

I en del af undervisningen i Helsingør JuniorSkak, anvender vi ChessKid.com.

Vores lukkede gruppe hedder Juniorskak Helsingør og alle juniormedlemmer får deres egen profil og unikke adgang til gruppen.

Her kan du lave taktik øvelser, løse opgaver, få skak lektioner, træne stillinger og spille mod dine klubkammerater. Når du løser opgaver, ser videoer, træner opgaver optjener du point og præmier undervejs. Derudover kan du spille mod dine klubkammerater som slow (fler dage pr træk) eller lynskak og hurtigskak.

 

Et sikkert miljø

ChessKid er et sikkert sted, som børn (og voksne!) kan besøge for at spille skak med mennesker fra hele verden.

Skakportalen har gennem et administrationsmodul, at passe på privatlivet i et kontrolleret spillemiljø der sikrer, at børn lærer i et sundt, venligt og mobbefrit miljø. Børn kan spille mod andre børn, men deres interaktion med voksne er strengt begrænset til deres forælder eller klubadministratorer. Ro i sjælen til dig, og masser af sjov til børnene!

Top 3 i gruppe 2  Alfred, Emil, Cornelius Klubmesterskabet 2017.  
 
En af pigespillerne Imke, der har været i Helsingør Skakklub gennem årene
 

SKAKKLUBBER I DANMARK

JUNIOR SKAKSPILLERE

KOPPER KAFFE

SKAK TRÆK