Junior Kronborg Master med ny vinder

Klubben havde 5 af vores unge talenter med i Junior Kronborg Master, der blev afviklet på Kr. himmelfarts dag. Turneringen blev afholdt for 3. gang og det var givet at det ikke blev de tidligere vindere Laurits Bønsvig Wehding fra Amager Skakforening (2016) eller sidste års vinder William Østergaard-Nielsen fra Nørrebro Skakklub, da de ikke stillede op i turneringen i år. William deltog med succes i hovedturneringens gruppe K4, men mere om det senere.

Mange nye vindere

20 juniorspillere stillede op i 3 grupper inddelt (nogenlunde) efter niveau, men alle viste god moral og kæmpede for at tage en af de store pokaler med hjem. Gruppe 1 blev vundet af en ny Nørrebro Skakklub spiller Andreas Philip Cort Maleeva Hansen, der også var rating favorit til at løbe med titlen som Junior Kronborg Master. Andreas opnåede 4½ af 5 i en tæt gruppe med Oliver Gabrielsen fra Skakforeningen Øbro (4/5) og på 3. pladsen kom Daniel Tuk Hartsø Jarlskov (3½/5) også fra Nørrebro Skakklub. Helsingør Skakklub havde 2 spillere med som nåede lige uden for præmierækkerne med Christian Weichel på en 4 plads og Alfred Græbe nåede en 5 plads i sin første turnering.

Det var ikke kun i gruppe 1 at Nørrebro satte sig på 1. pladsen, da Zeeshan Kustagi tog sig af denne i grupp 2 med 4/5. På de efterfølgen pladser kom Johannes Frank Jensen fra Præstø Skakklub (3½/5) og William Pihl Skakforeningen Odysseus tog sig af 3. pladsen med (3/5). William Heegaard fra Helsingør Skakklub fik en 5. plads.

Caroline fra Helsingør Skakklub vandt klubbens første pokal i turneringen

Gruppe 3 havde deltagelse af 2 piger og det blev vores egen Caroline Elvira Lykke Beierholt der fik en flot 3. plads i hus efter omkamp med Tunav Chand Penki. Førstepladsen gik til Asbjørn Slavensky fra Dansk Skoleskak med maksimum point 5/5. 2. pladsen gik til Kristian Valsted fra Tåstrup Skakforening.

Tillykke til alle med de flotte resultater, god kampånd og kammerratskab mellem kampene.

René Weichel
Share
This