Hollandsk Mester vinder Kronborg Chess Open 2019.

Konger og dronninger mødtes igen på Marienlyst Strandhotel i Helsingør. 72 skakspillere fra 8 nationer tørnede sammen i årets udgave af Kronborg Chess Open 2019. Efter 252 partier og over 10.000 træk på de sort-hvide felter blev der fundet en ny mester.

 

International mester fra Holland vandt Kronborg Chess Open

IM Daniel Miedema fra Holland blev vinder af den 48. udgave af Kronborg Chess Open med 6 ud af 7 mulige point. Faktisk var sejren kommet i hus inden sidste runde, hvor Daniel var hele 2 point foran nr. 2 Can Kabadayi fra Sverige. Tabet i sidste runde til en velspillende CM Anders Nilsson på sidste dagen havde derfor ingen betydning for 1. pladsen. Can Kabadayi sikrede sig 2. pladsen i sidste runde efter sejr over Patrick Nilsson også fra Sverige.

 

Den svenske delegation

Turneringen i år var med stor international interesse og de mange nationaliteter giver en interessant atmosfære og forskellige spillestile. Især Sverige stillede i år med mange deltagere i alt 16 stykker, som også kom til at præge præmiepladserne i de mange grupper. Sverige vandt hele 4 gange 2. pladser. Det blev også til en enkelt førsteplads ved Isam Kayyali (Sverige) sejr i Kronborg 4 med 6½ point.

 

10-årigt talent fra Singapore vandt Mester 3

Det åbenlyse talent CM Goh Zi-Han på blot 10 år var interessant at følge i gruppen Mester 3, hvor han ikke levnede mange chancer for de øvrige i gruppen. Det var helt specielt at følge drengen der rejser verden rundt for at spille turneringer og havde fundet vej til turneringen i Helsingør. Han fik sat kulør på turneringen bevidste at han er kan noget med brikkerne på trods af han kun har spillet i 6 år.

 

Helsingør Skakklub vinder 3 grupper

Arrangøren af Kronborg Chess Open fik et tilfredsstillende resultat med 3 gruppesejre hvor klubbens nyeste medlem sikrede sig gruppesejren i Mester 2 foran Rune Andersen fra Bornholms Skakklub på korrektion. I Kronborg 1 fik Lasse Henningsen en fantastisk start på turneringen og et enkelt nederlag i 4. runde rykkede ikke ved den samlede sejr med 5½ point – hele 1½ point ned til nr. 2.

Den sidste gruppesejr kom i Kronborg 6 hvor klubben havde to juniorspillere med – Alfred Græbe og Christian Weichel.  Det blev en meget tæt gruppe da der kom et afbud i sidste øjeblik, en no show og en trak sig med sygdom undervejs. Christian Weichel vandt gruppen foran Jonbert Marius Sune Jensen på korrektion da de begge endte på 5½ point.

 

Mester 1

  1. IM David Miedema, Holland / 6 point
  2. Can Kabadayi, Sverige / 5 point

Se resultatlisten her

Mester 2

  1. Dennis Jørgensen, Helsingør Skakklub / 4½ point
  2. Rune Andersen, Bornholms Skakklub / 4½ point

Se resultatlisten her

Mester 3

  1. CM Zi Han Goh, Singapore / 6 point
  2. Henrik Mortensen, Horsens Skakforening / 5½ point

Se resultatlisten her

Kronborg 1

  1. Lasse Henningsen, Helsingør Skakklub / 5½ point
  2. Idris Amin, Sverige / 4 point

Se resultatlisten her

Kronborg 2

  1. Vedant Kumar Saravana, Skakforeningen ØBRO / 5½ point
  2. Leif Bohman, Sverige / 5 point

Se resultatlisten her

Kronborg 3

  1. FM Daniel Andersen, Frederikssund Skakklub / 5½ point
  2. Daniel Mena, Sverige / 5½ point

Se resultatlisten her

Kronborg 4

  1. Isam Kayyali, Sverige / 6½ point
  2. William Østergaard-Nielsen, Nørrebro Skakklub / 4 point

Se resultatlisten her

Kronborg 5

  1. Hans Haagen Larsen, Enkeltmedlem – Indland / 6 point
  2. William Pihl, BMS Skak / 5 point

Se resultatlisten her

Kronborg 6

  1. Christian Vejen Weichel, Helsingør Skakklub / 5½ point
  2. Jonbert Marius Sune Jensen, Nørrebro Skakklub / 5½ point

Se resultatlisten her

René Weichel
Share
This