Få et gratis skakbræt

Meld dig ind i Helsingør Juniorskak og få et gratis skakbræt med brikker til en værdi af 250 kr.

 

Nye hold

Er du i alderen fra 5 – 14 år og har lyst til at spille skak i Helsingør Skakklub, så kom forbi klubben tirsdage kl. 18-19. Vi starter op igen efter sommerferien tirsdag den 14. & 21. august, hvor vi starter op med et ekstra fokus på nye juniorspillere.

Det kan være du har spillet skoleskak, prøvet det i SFO eller klub, spillet med bedsteforældre eller bare gerne vil lære at spille skak. Så er du mere en velkommen til at kigge forbi klubben om tirsdagen.

 

Bedre til matematik

Skak har positiv indflydelse på faglige, sociale og personlige kompetencer. Forskning fra flere lande har bl.a. vist, at skak styrker børn og unges læse- og sprogforståelse, koncentration, problemløsning, uddannelsesmuligheder samt kritisk og kreativ tænkning.

Læs mere her om forskningsresultater i Danmark og udlandet https://skoleskak.dk/forskning/

 

Lavt kontingent

Prisen for juniormedlemskabet er kun 250 kr. pr. halvår og frem til 1. oktober 2018 får du et gratis skakbræt, når du melder dig ind.

 

Ungdomsskakspillere

Er du i alderen 15-20 år betegnes du som ungdomsspiller hvor kontingentet er 350 kr. pr. halvår. Du kan også melde dig ind i klubben og få et gratis skakbræt med brikker til en værdi af 250 kr.

 

René Weichel
Share
This